Sky Sports skriver torsdag aften, at José Mourinho nu har underskrevet en kontrakt med Manchester United.
Manchester United-ledelsen fyrede den hollandske manager, Louis van Gaal, kort tid efter FA Cup-triumfen.
Van Gaal var igennem længere tid blevet fyret i medierne, mens José Mourinho var udråbt som den store favorit til at afløse hollænderen.
Sky Sports skriver torsdag aften, at netop Mourinho nu har skrevet under på en kontrakt med United.
Kontraktens længde skulle gælde for de næste tre sæsoner.
Mourinho har været uden manager-job, siden han blev fyret i Chelsea tilbage i december måned sidste år, på grund af dårlige resultater.