Wesley Sneijder har skrevet under på en ny kontrakt med italienske Inter, hvilket betyder, at han bliver i klubben frem til 2015.
Efter skiftet fra Real Madrid til Inter, har Wesley Sneijder opnået stor succes. Det har medført, at han nu har fået en kontraktforlængelse, således at han nu har kontrakt med Inter frem til 2015.
Sneijder er på det seneste blevet sat i forbindelse med et skifte til Manchester United, men disse rygter er bliver der formentlig sat en stopper for efter Sneijders kontraktforlængelse.
I forbindelse med offentliggørelsen af forlængelsen udtaler Inters præsident Massimo Moratti samtidig, at han giver fuld støtte til Sneijder i kampen om at blive verdens bedste fodboldspiller.
“Alle har ret til at have en mening om, hvem der er bedst, men for mig kan der ikke være tvivl om, at Sneijder skal vinde Ballon d’Or. Han ledte Inter til The Treble i sidste sæson og nåede også finalen til VM,” udtaler præsidenten ifølge goal.com.
Det menes, at den nye kontrakt vil indbringe Wesley Sneijder en årsløn på 37 millioner kroner.