Southampton-manager: Jeg skal ikke til United

0
Southampton-manager: Jeg skal ikke til United

Foto: Shutterstock

Den østrigske Southampton-manager Ralph Hasenhüttl lytter ikke til rygter om sin fremtid og udtaler, at han ser Southampton som et langtidsprojekt. 

53-årige Ralph Hasenhüttl har været nævnt flere gange som en potentiel afløser for Ole Gunnar Solskjær, hvis Manchester United skulle vælge at skille sig af med deres norske manager.

Disse rygter blev østrigeren præsenteret for fredag forud for de to holds opgør søndag, men han afviste det blankt.

“Jeg lytter ikke til sådan noget. Jeg læser ikke med på sociale medier eller andre steder,” udtaler han ifølge Sky Sports og fortsætter:

“Jeg har skrevet under på en lang kontrakt i Southampton. Det her er et langtidsprojekt for mig, og den måde vi bliver ved med at forbedre klubben er noget, der giver mig masser af glæde hver dag,” forklarer Ralph Hasenhüttl.

Southampton ligger på femtepladsen i denne Premier League-sæson, mens Manchester United er nummer elleve.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE