Premier League-oprykkerklubben Southampton har forlænget med klubbens topscorer Rickie Lambert. Den nye kontrakt løber nu frem til sommeren 2016.
Rickie Lambert og Southampton rykkede i sommer op i den bedste række efter mange års fravær. Indtil videre ser de ud til at blive oppe.
Det er ikke mindst på grund af deres angriber, der i øjeblikket er klubbens topscorer i ligaen med 13 mål. Han har nu forlænget sin kontrakt frem til 2016.
”At bruge de kommende tre år hos Southampton er noget jeg er meget glad for. Det er mange ambitioner i denne klub, og det var en af hovedårsagerne hvorfor jeg skrev under på en ny kontrakt – det er derfor jeg vil slutte min karriere her,” udtaler Lambert til BBC.
31-årige Rickie Lambert har nettet 101 gange i 188 kampe for Southampton siden ankomsten i sommeren 2009.