Real Madrid og Chelseas belgiske keeper, Thibaut Courtois, skulle nu være nået til enighed. Nu skal Real og Chelsea forhandle. Det skriver spansk presse.
Real Madrid har længe haft en heftig flirt med både Manchester Uniteds førstekeeper David de Gea og Chelseas førstekeeper Thibaut Courtois.
Ifølge spansk presse, så er det Courtois, der er løbet med Real Madrids egentlige interesse.
Belgieren skulle være enig med Real Madrid om en aftale, men Kongeklubben mangler fortsat at nå til enighed med arbejdsgiveren Chelsea.
Real Madrid skulle efter sigende være klar til at lade den talentfulde angriber Alvaro Morata indgå i handlen.
Morata er vurderet til en salgspris på omkring 370 millioner kroner, og han lader ikke til at være specielt tilfreds med at stå i skyggen af Karim Benzema.
Samtidig skulle Courtois allerede have et hus i Madrid, hvor hans hustru og datter bor, og det ville gøre et skifte til Real mere naturligt.