Spanske medier: Real sikrer sig midtbanetalent

0

Spanske medier: Real sikrer sig midtbanetalentReal Madrid har indgået en mundtlig aftale med det brasilianske midtbanetalent, Alan Guimarães. Man vil købe ham til sommer. Det erfarer AS og Marca.

Real Madrid har allerede sikret sig en aftale med det brasilianske angrebstalent Vinicius Jr., og nu er man tæt på at nå til enighed om endnu en brasiliansk guldfugl.

Ifølge de spanske sportsaviser AS og Marca, så skulle Real have indgået en mundtlig aftale med det brasilianske talent, Alan Guimarães.

SE OGSÅ: Video: Alan Guimarães – Mål, assists og skills

Den 17-årige midtbasnespiller, som i øjeblikket leverer solide præstationer for Brasiliens U/17-hold ved VM i Indien, vil ankomme til Madrid efter indeværende sæson, hvor han i første omgang skal spille for klubbens andethold, Real Madrid Castilla, forlyder det.

Alan de Souza Guimarães repræsenterer til dagligt Palmeiras’ U/17-hold, hvor han har en kontrakt frem til 2019.

Real Madrid skulle have et ønske om at forhandle sig til en transfersum under den nuværende frikøbsklausul på cirka 372 millioner kroner.

Alan Guimarães vil til sommer have under et år tilbage af sin kontrakt, og derfor virker det sandsynligt, at Kongeklubben lykkes med denne plan.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE