Officielt: FCM sikrer sig tidligere BIF-angrebsprofil

0
Officielt: FCM sikrer sig tidligere BIF-angrebsprofil

Foto: Fodbold-transfers.dk

FC Midtjylland har hentet offensiv forstærkning i form af den tidligere Brøndby IF-angriber, Mikael Uhre.

Den tidligere Brøndby IF-angrebsprofil, Mikael Uhre, vender nu hjem til Superligaen.

Han skal dog ikke tørne ud for BIF denne gang, men derimod FC Midtjylland.

Uhre skifter på en fri transfer, og han spillede senest for MLS-klubben Philadelphia Union, hvor han havde kontraktudløb ved årsskiftet.

31-årige Uhre har skrevet under på en aftale, der gælder til sommeren 2029.

“Projektet, der efterhånden har været i gang her i mange år, er utroligt spændende. Da det kom på banen, var jeg med det samme klar over, at det var noget, jeg gerne ville ind og være en del af,” siger Mikael Uhre til FCM’s hjemmeside og uddyber:

“De sportslige ambitioner tiltaler mig; at være dansk mester og spille de sjove kampe i Europa.”

“Jeg vil vinde så meget som muligt og spille så meget europæisk fodbold som muligt.

“Jeg har tidligere mærket følelsen af at blive dansk mester og spille i Europa League, og det er noget, jeg rigtig gerne vil prøve igen, siger den danske angriber med en A-landskamp på CV’et.”

Mikael Uhre spillede 155 kampe, scorede 43 mål og leverede 28 assists for Philadelphia Union.

Bak: Uhre er garant for mål

FC Midtjyllands sportschef Kristian Bach Bak glæder sig over at sikre sig Uhres underskrift, da man efter sigende også var i direkte konkurrence med blandt andre ligarivalerne AGF.

“Vi holder altid øje med skandinaviske profiler, der kan bidrage til at udvikle FC Midtjylland, og Mikael passer rigtig godt ind i det, vi vil,” siger FC Midtjyllands sportschef Kristian Bach Bak til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Han er garant for mål, men mindst lige så vigtigt er det mindset, han kommer med; han er sulten, erfaren og vant til at spille for at opnå.”

“Vi har en stærk trup og et konkurrencepræget miljø, og Mikael kommer ind som en voksen spiller, der har prøvet meget – både nationalt og internationalt.”

“Han ved, hvad der kræves for at vinde, og den erfaring er værdifuld for os, både på banen og i omklædningsrummet.”

“Han har scoret mål kontinuerligt gennem hele sin karriere, og det er ikke tilfældigt. Samtidig kunne vi tydeligt mærke, at han ikke kommer hjem for bare at være med – han kommer for at vinde, udvikle sig videre og spille europæisk fodbold.”

“Med Mikael får vi en spiller, der kan levere her og nu og samtidig være med til at løfte niveauet og konkurrencen i hverdagen.”

Officielt: Brøndby køber 25-årig offensivspiller
Officielt: Brøndby snupper landsholdsspiller

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE