Storgrædende Messi: Sværeste øjeblik i karrieren

0
Storgrædende Messi: Sværeste øjeblik i karrieren

Foto: Shutterstock

Lionel Messi havde svært ved at finde ordene på dagens pressemøde, hvor han storgrædende tog afsked med hjerteklubben FC Barcelona.

Lionel Messi var tydeligt berørt på dagens pressemøde, hvor han forståeligt nok ikke kunne holde tårene tilbage.

34-årige Messi tog afsked med hjerteklubben, og han gjorde også opmærksom på at det var imod hans vilje, men således er vilkårene som bekendt.

“Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. De sidste dage har jeg ikke kunnet tænke. Det her er rigtig svært for mig efter så mange år. Jeg har været her hele livet, og jeg er ikke klar til at tage afsked.”

“Jeg har været her, siden jeg var helt ung. Det her er mit hjem, og jeg er taknemmelig for de mennesker, som jeg har mødt og spillet med.”

“Sidste år med faxen var en helt anden situation for mig. Denne gang ønsker jeg ikke at sige farvel. Det er hårdt at jeg ikke har set fansene på stadion og hørt dem synge mit navn i en lang periode.”

“Jeg forlader Barcelona. Det er svært, det her. Jeg har lært alt her i klubben, og jeg er vokset som menneske og spiller. Klubben har gjort mig til den person, som jeg er.”

“Vi tager nogle år ude, og kommer så tilbage til Barcelona. Det har jeg lovet mine børn.”

“Ordene kommer ikke til mig lige nu. Jeg tror, at det er bedst at besvare nogle spørgsmål nu.”

Efter at have holdt sin korte afskedstale, så rejste alle voksne i salen sig og klappede af ham i omkring to minutter, mens han børn blev siddende på deres stole. Messi så storgrædende til på scenen. De fleste af Barcas spillere græd også på dette tidspunkt.

Du kan se hele afskedstalen fra Lionel Messi med engelsk oversættelse i bunden af denne artikel.

Spørgsmål fra pressen og Messis svar

Derefter svarede han på spørgsmål fra pressen, hvor han sagde følgende:

Om sit største øjeblik i klubben:

“Min debut var den største dag i karrieren. Det var min store drøm, som gik i opfyldelse.”

Hele forløbet op til exitet:

“Laporta sagde det meget godt tidligere. Der var intet at gøre. Det kunne ikke lade sig gøre, på grund af La Liga. Vi gjorde alt, hvad vi kunne.”

“Jeg havde en god dialog med præsidenten, og der var aldrig problemer med en eventuel kontrakt. Det kunne bare ikke lade sig gøre, på grund af La Liga. Der er ikke mere at sige.

“Jeg ville så gerne blive. Det ville jeg ikke sidste år, men det ville jeg rigtig gerne nu.”

“Vi havde alt på plads, og der var ingen problemer. Jeg var klar til at skrive under, men pludselig kunne det ikke lade sig gøre.”

“Derfor er det også det sværeste øjeblik i min karriere. Jeg har aldrig været ude på at snyde nogen.”

“Selvom La Liga pludselig kom og sagde, at det kunne lade sig gøre, så er det ikke en mulighed at blive.”

“Det har været hårdt de seneste dage, og jeg var i chok, da jeg fik beskeden. Det bliver garanteret endnu sværere fremover, men jeg har min familie, og det er det vigtigste. Jeg må videre.”

“En masse ting har kørt rundt i mit hoved, og jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Klubben forandrede mit liv.”

“Det bliver en stor forandring for min familie, og jeg ved, at det bliver svært for dem, men vi klarer os. Det er vi nødt til.”

Om kontraktrygter:

“Jeg tilbød at gå 50 procent ned i løn, og Barcelona forlangte ikke noget. Det er løgn, når folk siger, at jeg krævede mere. Det gjorde jeg ikke.”

Om fremtiden:

“Lige nu er der intet på plads eller nogle aftaler med nogle klubber, men der er ting i gang, og vi er i dialog med nogen om min fremtid.”

Om sin tid i Barcelona:

“Jeg har så mange minder herfra, og det er næsten ikke til at fatte. Jeg har fejret mange store triumfer med min familie og holdkammerater.”

“Der har også været store nedture, og nu er det slut. Jeg kommer ikke tilbage.”

Lionel Messis afskedstale i FC Barcelona:

Lionel Messi blev hyldet med klapsalver i flere minutter:

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE