Stuttgart fyrer Keller – Labbadia overtager

0

Stuttgart fyrer Keller - Labbadia overtagerStuttgart har valgt at fyre cheftræner Jens Keller for i stedet at ansætte Bruno Labbadia, der tidligere har trænet Leverkusen og HSV.

VfB Stuttgarts ledelse har ganske som ventet besluttet sig for at fyre cheftræner Jens Keller. Fyringen sker kun to måneder efter, at han blev ansat i stedet for Christian Gross.

Klubben har oplevet en sand mareridtssæson hidtil, hvor man ligger i nedrykningszonen med blot 12 point på kontoen efter 16 spillerunder.

Klubbens ledelse har allerede fundet en afløser for Keller. Der er tale om Bruno Labbadia, som tidligere har stået i spidsen for Bundesliga-klubber som Bayer Leverkusen og Hamburger SV.

Den 44-årige cheftræner bliver udsat for sin første store prøvelse på torsdag, når det tyske mandskab møder OB i den sidste Europa League-gruppekamp.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE