Stuttgart fyrer tysk slagsbror

0

Stuttgart fyrer tysk slagsbrorStuttgart har ophævet aftalen med Kevin Grosskreutz, som i midtugen var involveret i et slagsmål efter en fest.

Kevin Grosskreutz har det med at rode sig ud i nogle knap så heldige episoder set med fodboldbriller, og i midtugen var den så gal igen.

Efter en fest med sine kammerater endte Stuttgart-spilleren i et slagsmål, som sendte ham en tur på hospitalet.

Og nu har sammenstødet kostet 28-årige Grosskreutz sit job i den tyske 2. bundesliga-klub, som i dag præsenterede ham for en fyreseddel.

“Førsteholdsspillerne er rollemodeller for klubben i al almindelighed, men især for ungdomsspillerne,” udtaler Stuttgart-sportsdirektør Jan Schindelmeiser til klubbens hjemmeside.

“Et ophør af samarbejdet er det eneste logiske skrift efter hændelsen,” supplerer cheftræner Hannes Wolf.

Selv er Kevin Grosskreutz ked af hændelsen og accepterer konsekvenserne. Han ønsker desuden at holde sig væk fra professionel fodbold for en stund.

Offensivspilleren var i 2014 med i Tyskland VM-trup, der endte øverst på skamlen i Brasilien. Han står noteret for seks A-landskampe og flere end 230 kampe for Borussia Dortmund, mens han i Stuttgart-trøjen nåede 28 optrædener.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE