Football Leaks er klar med endnu en afsløring. Denne gang gælder det FC Barcelonas køb af Luis Suarez, der fandt sted i sommeren 2014.
FC Barcelona købte den målfarlige angriber, Luis Suarez, i sommeren 2014 hos Liverpool FC. Suarez blev siden hen en stor succes hos catalanerne, og nu har Football Leaks så afsløret detaljerne i handlen.
Handlen løb samlet op i 64,98 millioner pund. Barca har betalt beløbet i fem rater. 13 millioner pund den 31. juli 2014, 31. januar 2015, 31. juli 2015, 31. januar 2016 samt 12,98 millioner pund den 31. juli 2016.
Det betyder, at catalanerne fortsat mangler at betale den femte og sidste rate til Liverpool FC.
Suarez-handlen indeholder ingen klausuler, der bliver udløst, hvis angriberen vinder Ballon d’Or eller topscorerprisen i La Liga eksempelvis.