Liverpools Luis Suarez udtaler i dag, at han er smigret over Arsenals interesse i ham, og at han sætter pris på, at blive lagt mærke til, af sådanne klubber.
I sin tid i Ajax og Liverpool, har Luis Suarez været kendt for både godt og ondt, men hvis man fokuserer på hans egenskaber som målscorer, har han vist sig at være en ganske habil en af slagsen.
Men uruguayaneren fortalte for lidt siden, at han ønskede at forlade Liverpool, da han følte sig forfulgt af de engelske medier, og det har blandt andet vækket Arsenals interesse i spilleren. Dette kan være gengældt ud fra det, som Suarez udtaler i dag.
”Der har ikke været nogle tilbud endnu, men Liverpool ved præcis hvad der sker, og hvad jeg vil have,” siger angriberen til radiostationen, Sport 890, og fortsætter:
”Det er godt at vide, at man stadig sættes pris på, af hold som Arsenal. Mine venner ringer til mig og spørger, om jeg skal til Chelsea, hvilket jeg blot griner af,” tilføjer han.
26-årige Luis Suarez blev topscorer for Liverpool i sidste sæson, og nåede da også op på andenpladsen på topscorerlisten i Premier League.