Succesfuld målmand bliver i FCN

0

Succesfuld målmand bliver i FCNFC Nordsjællands succesfulde målmand, Jesper Hansen, har i dag valgt, at tegne en ny forlængelse af sin kontrakt med klubben. Den nye aftale løber frem til 2013.

FC Nordsjælland ligger i den gode ende af Superligaen, og den succes kan blandt andre tilskrives holdets defensiv, der kun har lukket 13 mål ind i indeværende sæson.

Holdets målmand Jesper Hansen har gjort det så godt, at han er blevet udtaget til Ligalandsholdet, og i dag kan han glæde sig over, at have underskrevet en toårig kontraktforlængelse med nordsjællænderne, der løber til udgangen af 2013.

“Jeg er selvfølgelig utrolig glad for, at min fremtid er på plads. Det er i FCN, jeg gerne vil være og videreudvikle mig. Jeg har det godt her, og det har jeg haft, siden jeg startede i klubben som 15-årig. Jeg er utrolig tilfreds med trænerteamet og staben omkring holdet,” forklarer Hansen til klubbens hjemmeside.

“Ikke mindst Kasper Hjulmand som ny cheftræner og målmandstrænerne John Bredal og Lars Høgh, som har været med i mange år, betyder meget for mig. Og så vægter jeg bare generelt den måde, vi spiller fodbold på, gør tingene på, og det hold jeg spiller på, rigtigt højt,” fastslår han.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE