Sunderland lejer senegalesisk forsvarsspiller

0

Sunderland FCSunderland har styrket defensiven ved at leje den 29-årige forsvarsspiller Kader Mangane for resten af sæsonen. Mangane kommer fra saudiarabiske Al-Hilal.

Sunderland har under træner Martin O’Neills ledelse haft en noget svingende sæson i Premier League i år, men de er at finde på 14. pladsen, seks point over stregen.

Nu har de lejet forsvarsspilleren Kader Mangane fra Senegal på en lejeaftale for den resterende del af sæsonen. Han skal styrke bredden i forsvaret hos Sunderland.

Den 29-årige fysisk stærke centrale forsvarsspiller støder til truppen på et lån fra Al Hilal i Saudi Arabien, som han kom til fra Lens i 2012.

Han har tidligere i karrieren optrådt i både schweizisk og fransk fodbold for klubberne US Rail, Neuchatel Xamax, Young Boys, Lens og Rennes.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE