Suning henter Bale-erstatning – Her er hans muligheder

0
Suning henter Bale-erstatning - Her er hans muligheder

Foto: Shutterstock

Den kinesiske klub Jiangsu Suning har været sat i forbindelse med et køb af Real Madrids Gareth Bale. Det er nu udelukket i denne omgang.

Søndag oplyste flere medier, at Real Madrids salg af Gareth Bale til Jiangsu Suning var gået i vasken.

Nu bliver dette rygte bekræftet af, at den kinesiske klub i stedet har købt Ivan Santini i Anderlecht.

30-årige Santini er klubbens femte udlænding i klubben, og da det kun er tilladt at have fire udenlandske spillere i en trup i kinesisk fodbold, så er der ikke plads til Bale i denne omgang.

Jiangsu Suning ventes at tage afsked med italienske Gabriel Paletta, men det betyder altså, at der fortsat ville skulle sælges endnu en spiller udover ham for at kunne give plads til Bale. Det skriver spanske Marca.

LÆS OGSÅ: Medier: Bale-skifte bremset – men stadig muligt

De to andre udenlandske spillere i truppen er brasilianske Alex Teixeira og italienske Eder Martins, men ifølge Goal.com virker det ikke sandsynligt, at de bliver solgt.

3 muligheder for Gareth Bale

Det efterlader Bale med tre muligheder. Enten skal han finde en anden kinesisk klub, men det betyder, at ham og hans agent har travlt. Det kinesiske transfervindue lukker nemlig på onsdag.

Den anden mulighed er at skifte til en europæisk klub, hvor transfervinduet for de fleste ligaer er åbne i et godt stykke tid endnu.

Tredje løsning er naturligvis at blive i Real Madrid, men her skulle cheftræner Zinedine Zidane ikke vægte Bale synderligt tungt i truppen, hvorfor det vil efterlade ham med meget lidt spilletid, højst sandsynligt.

Rasende Bale dropper venskabsturnering

BBC skriver, at Bale selv har trukket sig fra Real Madrids trup til den kommende venskabsturnering, Audi Cup, som Real Madrid skal spille i den kommende tid, hvor den første modstander er Bales tidligere klub, Tottenham Hotspur.

Det sker, fordi Bale ikke er i ‘den rette mentale tilstand’ til at spille turneringen, forlyder det.

Den 30-årige waliser skulle efter sigende være stærkt skuffet over, at klubpræsident Florentino Perez har forhindret et skifte til Jiangsu Suning.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE