Superligaens tv-aftale forlænget til 2015

0

Superligaens tv-aftale forlænget til 2015Superligaen A/S har i dag tegnet en kontraktforlængelse med IMG Media, som distribuerer tv-rettighederne til Superligaen i udlandet.

IMG Media, som er verdens førende marketingsselskab på sportsrettigheder, vil også i fremtiden stå for ansvaret for at distribuere Superligaens tv-rettigheder i udlandet.

Parterne har i dag forlænget deres samarbejde, så IMG Media nu kan vise Superliga-fodbold helt frem til juni 2015.

“Vi havde en håndfuld tilbud at vælge imellem, men da IMG matchede konkurrenterne både på økonomi og eksponering, var beslutningen ikke vanskelig. Med IMG vil vi fortsat kunne trække på et højt specialiseret distributionsnetværk, som allerede har været til stor gavn for eksponeringen af Superligaen internationalt,” fortæller Claus Thomsen, direktør for Superligaen A/S, i en pressemeddelelse.

IMG Media er naturligvis også glade for den nye aftale.

“Vi er begejstrede over at forlænge og udvide samarbejdet med den danske Superliga. Den standard af fodbold, vi har sikret os i Danmark, er både rent sportsligt og produktionsteknisk af særdeles god værdi, både for IMG og vores kunder. Vi vil arbejde tæt sammen med dem for at opnå den bedst tænkelige eksponering af både ligaen og pokalturneringen ved at inddrage de 60 salgskontorer, som IMG har verden over,” forklarer vicepræsident Michael Mellor.

Den gamle aftale, som blev underskrevet i 2009, stod til at udløbe efter denne sæson.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE