Sviatchenko om skifte: Skal være et sindssygt godt tilbud

0
Sviatchenko om skifte: Skal være et sindssygt godt tilbud

Foto: Dejan Obretkovic

Onsdag aften sikrede FC Midtjylland CL-billetten, så der skal et specielt attraktivt tilbud til, hvis anfører Erik Sviatchenko skal væk fra FCM.

Det ligger nu fast, at FC Midtjylland skal prøve kræfter med Champions League for første gang til efteråret.

Mere usikkert er det dog fortsat, om det bliver med den 28-årige anfører Erik Sviatchenko på holdet.

Efter onsdagens 4-1-sejr over tjekkiske Slavia Prag, som sikrede den danske CL-deltagelse, kunne forsvarsspilleren ikke garantere, at han bliver i klubben.

“Det ville jeg gerne, men det handler ikke om min fremtid nu. Det handler om, at FC Midtjylland er kommet i Champions League,” udtaler han efter kampen og fortsætter:

“Vi har gjort det alle sammen, og det er jeg sindssygt stolt af. Hvad der så skal ske i fremtiden, det må vi se de næste par dage,” kommenterer han.

Adspurgt direkte, hvad der skal til for at lokke ham væk fra Heden i et Champions League-efterår, svarer Sviatchenko kort:

“Det skal være et sindssygt godt tilbud.”

28-årige Erik Sviatchenkos kontrakt med FC Midtjylland løber frem til sommeren 2022.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE