
Foto: Dejan Obretkovic
FC Midtjylland-anfører Erik Sviatchenko fortæller nu ærligt til Eurosport, at han var tæt på at skifte i sommerens transfervindue.
Adspurgt om, hvorvidt FCM’s samarbejdsklub Brentford var tæt på at blive hans nye klub i sommerens transfervindue, svarer han:
“Ja, det var det. Det var også noget, som jeg havde håbet på. Men sådan er det nu engang i fodbold. Så blev der ændret en lille smule i strategien, og så hentede de en yngre spiller i stedet,” fortæller Erik Sviatchenko i et interview med Eurosport og tilføjer:
“Jeg tænker godt, at jeg kan spille Premier League, og at jeg kan levere varen, men videresalget (det potentielle i fremtiden, red.) har jeg selvfølgelig ikke i mig, og det er svært at argumentere imod.”
30-årige Sviatchenko har tidligere spillet i skotske Celtic fra 2016 til 2018. Derudover har hun udelukkende spillet for FC Midtjylland i sin seniorkarriere.