Swansea forlænger alligevel med hollænder

0

SwanseaSwansea meddeler i dag på klubbens hjemmeside, at man har forlænget kontrakten med backspilleren Dwight Tiendalli, så han er i klubben indtil 2016.

Tidligere i år så det ikke sandsynligt ud, at hollandske Tiendalli skulle fortsætte under Michael Laudrup, da man ville lade spillerens kontrakt løbe ud denne sommer.

Nu er situationen dog blevet vendt helt, da den 27-årige hollænder i dag har fået forlænget sin kontrakt med den walisiske klub, så han er at finde i Premier League indtil 2016.

”Jeg er meget glad for at have skrevet under på denne kontrakt. Jeg havde en fantastisk oplevelse her sidste sæson og jeg er henrykt over at være tilbage,” fortæller Tiendalli til Swanseas hjemmeside og fortsætter:

”Jeg kender folk, klubben, stadionet og byen. For mig er det fantastisk at være tilbage og være en del af Swansea City igen,” tilføjer han.

27-årige Dwight Tiendalli kom til Swansea i sidste sæson på en fri transfer fra hollandske Twente. Siden da har han nået 25 kampe for klubben.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE