Swanseas danske manager, Michael Laudrup, ønsker at forstærke holdet i sommer-transfervinduet. Det krav kæmper ledelsen hårdt for at imødegå.
Michael Laudrup har et ønske om, at hente flere profiler til Swansea i løbet af sommerens transfervindue.
Det krav arbejder klubbens ledelse hårdt på at indfrie, forklarer klubbens formand.
“Vi arbejder dag og nat, og der sker en masse bag kulisserne. Der er mange muligheder og mange dialoger, som skal tages,” forklarer formand i Swansea, Huw Jenkins, til South Wales Evening Post.
Swanseas arbejdsbetingelser på transfermarkedet er ikke altid de nemmeste, uddyber Jenkins.
“Vi har været i dialog med mange klubber, og i nogle tilfælde har vi også budt på spillere. Men nogle klubber foretrækker at vente, for at se, hvilke andre bud, der lander i indbakken. Hvis du når så langt, at du forhandler med spillere eller deres agenter, så er de nogle gange også parate til at vente. Det er ikke kun os, der oplever det. Det sker for en masse klubber i Premier League.”
Swansea er senest blevet kædet sammen med Betis’ offensive midtbanespiller Alejandro Pozuelo.
Hans kontrakt udløber denne sommer, og det forventes, at Pozuelo vil signere en treårig aftale med Swansea, der indeholder en option på et år yderligere.