Talent bekræfter: Jeg skifter til Chelsea

0

ChelseaDet brasilianske stortalent Nathan Allen er i London for at færdiggøre sit skifte til Chelsea. Det bekræfter offensivspilleren på Twitter. 

Chelsea er blot en signatur og et lægetjek fra at skrive kontrakt med den 19-årige brasilianer Nathan Allen. Det bekræfter Atletico Paranaenses-spilleren på sin Twitter-profil.

”Jeg er meget tilfreds. Jeg er i London for at underskrive min kontrakt med Chelsea og gennemgå lægetjekket,” tweeter offensivspilleren.

Nathan Allen har repræsenteret det brasilianske landshold som både U17 og U20-spiller, mens det i denne sæson er blevet til 13 kampe for hans klub i hjemlandet.

Chelsea har endnu ikke bekræftet skiftet.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE