The Athletic: Mbappé enig med Real Madrid

0
The Athletic: Mbappé enig med Real Madrid

Foto: Shutterstock

PSG-stjernen Kylian Mbappé skulle nu være nået til enighed med Real Madrid om de personlige vilkår. Det skriver The Athletic.

Kylian Mbappé-sagaen ser ud til at være ved at nå sin slutning i denne omgang.

Ifølge The Athletic er franskmanden blevet enig med Real Madrid om de personlige vilkår, og dermed er et skifte meget tæt på.

Mbappé har endnu ikke skrevet under kontrakten med Real Madrid, og i kulissen prøver Paris Saint-Germain fortsat at påvirke ham til at underskrive en kontraktforlængelse.

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano, så forventer han, at Mbappé underskriver en aftale i denne uge.

I morgen vil Mbappés familie og advokater tage del i forhandlingerne, mens Real Madrid afventer Mbappé-lejrens endelig udmelding om fremtiden, ligesom PSG gør det.

23-årige Mbappés kontrakt med PSG udløber denne sommer, og dermed kan han skifte til Real Madrid på en fri transfer.

Franskmanden har hidtil spillet 216 kampe, scoret 168 mål og leveret 87 assists i PSG-trøjen.

Kylian Mbappé fortalte senest at han ville offentliggøre sin beslutning om fremtiden før han skal støde til Frankrigs landsholdstrup i juni måned.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE