Bayern Münchens midtbanespiller, Toni Kroos, har tidligere været særdeles åbenmundet i forhold til, at han ville skifte til den spanske storklub Real Madrid.
I dag skriver spanske AS, at de har været i dialog med Kroos, som bekræfter, at han skifter til Kongeklubben i morgen.
I øjeblikket holder Kroos miniferie på Mallorca, men han er altså klar til at sende kursen mod Madrid.
Dermed mangler man angiveligt kun en underskrift, før en aftale kan komme på plads.
I går bekræftede Bayern Münchens præsident Karl-Heinz Rummenigge, at der allerede var en aftale mellem klubberne.