Top-10: De største transfer-scoops i Primera Divisions historie

0

Top-10: De største transfer-scoops i Primera Divisions historieIfølge mange er Primera Division verdens stærkeste liga. Ligaen indeholder hvert fald to af de største klubber gennem tiderne, og dermed også de største handler.

Fodbold-transfers.dk har herunder dannet en top-10-liste ud fra de handler i Primera Divisións historie, som rummer de største fortjenester.

1. Luis Figo (Barcelona til Real Madrid) – 428,7 mio. kr.

Den største fortjeneste i Spanien kommer mellem netop de to største klubber i Spanien, Real Madrid og Barcelona, hvilket også medførte stor harme. Barcelona hentede Luis Figo i hjemlandet for sølle 18,6 millioner kroner.

Senere gennemførte Real Madrid det opsigtsvækkende skift og hentede Figo til klubben for 447,3 millioner kroner. Dette giver en samlet fortjeneste hos Barcelone på ca. 428,7 millioner kroner.

2. Daniel Alves (Sevilla til Barcelona) – 260,5 mio. kr.

Den brasilianske back Dani Alves kom til Sevilla fra Vitoria i 2002 for den ringe sum af 4 millioner kroner. En rigtig god investering med henblik på at Sevilla modtog hele 264,5 millioner kroner med skiftet til Barcelona seks år senere.

Den samlede gevindst for Sevilla: 260,5 millioner kroner.

3. Javi Martinez (Athletic Club til Bayern München) – 255 mio. kr.

Nummer tre på listen er en særdeles ny transfer af slagsen. Her er nemlig tale om Javi Martinez. Defensivspilleren kom til Athletic Club fra Osasunas B-hold for 45 millioner kroner. Præstationerne i den nye klub var imponerende, hvilket gjorde ham til landsholdsspiller og vakte de største klubbers interesse.

Bayern München løb af med den eftertragtede spanier, men måtte også samtidigt afgive 300 millioner kroner til Bilbao-klubben. Det giver en samlet fortjeneste på: 355 millioner kroner.

4. David Villa (Valencia til Barcelona) – 211 mio. kr.

Den spanske angriber kom til Valencia fra Real Zaragoza for 89 millioner kroner, hvilket også er en betragtelig sum for Valencia, men ikke når man tænker på hvad de fik for ham med skiftet til Barcelona. De modtog hele 300 millioner kroner for spilleren. Den samlede fortjeneste: 211 millioner kroner.

5. Sergio ‘Kun’ Agüero (Atletico Madrid til Manchester City) – 173,7 mio. kr.

Næste mand på listen er den lille angriber Kun Agüero. Han kom til Atletico Madrid for 161,8 millioner kroner. Manchester City skulle dog af med over det dobbelte, da de før sidste sæson hentede argentineren til klubben, nemlig 335,5 millioner kroner. Derfor tjente Atletico en fortjeneste på: 173,7 millioner kroner.

6. Samuel Eto’o (RCD Mallorca til Barcelona) – 167 mio. kr.

Endnu en spiller på listen med relation til både Real Madrid og Barcelona. Eto’o blev aldrig en succes i den hvide dragt, og skiftede derfor til Mallorca for sum af sølle 33 millioner kroner.

Her blev det anderledes til succes for Eto’o, der derfor kunne skifte videre til rivalerne Barcelona for 200 millioner kroner. Derfor fik Mallorca en fortjeneste på: ca. 167 millioner kroner.

7. Santiago Cazorla (Villarreal til Malaga) – 162 mio. kr.

Kantspilleren Santi Cazorla skiftede til den daværende rigmandsklub Malaga for 171 millioner kroner fra rivalklubben Villarreal. De har tidligere i Cazorlas karriere købt ham for sølle 9 millioner kroner fra Recreativo Huelva.

Derfor lyder den samlede fortjeneste hos ‘Den Gule Ubåd’ på: 162 millioner kroner.

8. Yaya Toure (Barcelona til Manchester City) – 156,5 mio. kr.

Yaya Toure blev hentet til Barcelona fra Monaco for summen af 67 millioner kroner. Efter nogle gode sæsoner, blev spilletiden på Barcelonas centrale midtbane knap og han gennemførte derfor et skift til 223,5 millioner kroner til Manchester City.

Den samlede fortjeneste for Barcelona på Yaya Toure er derfor: 156,5 millioner kroner.

9. Robinho (Real Madrid til Manchester City) – 140 mio. kr.

Endnu et kontroversielt skifte, der involverer Real Madrid. Robinho var den første reelle superstjerne, der gennemførte et skifte til rigmandsklubben Manchester City, hvilket ifølge mange har åbnet op for alle de andre superstjerners skift.

Det gjorde han fra Real Madrid, som modtog 320 millioner kroner for dette. Tidligere havde de hentet Robinho i Santos for 180 millioner kroner. Derfor er Madrid samlede indtjening: 140 millioner kroner.

10. Diego Forlan (Villarreal til Atletico Madrid) – 132,5 mio. kr.

Sidste mand på listen er uruguayaneren Diego Forlan. Han kom til Villarreal for den sølle sum af ca. 24 millioner kroner efter et mislykket ophold i Manchester United.

Senere blev han solgt videre til hovedstadsklubben Atletico Madrid for 156,5 millioner kroner. Den samlede fortjeneste forVillarreal: 132,5 millioner kroner.

NB: Disse transferscoops er sammensat alene på de overgangssummer, som de er købt og solgt for. Det vil sige, at deres betydning for deres tidligere og nuværende klubber ikke er medregnet, ligesom der heller ikke er taget højde for lønninger i det store regnskab.

Kilde: Transfermarkt.de

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE