FC Barcelona må ikke skrive kontrakt med nye spillere før sommeren 2015, hvorfor Marc-André Ter Stegens sommerskifte er afblæst.
Victor Valdes forlader Barcelona til sommer, men det har længe været en offentlig hemmelig, at den 21-årige tysker Marc-André Ter Stegen skulle overtage pladsen i det catalanske mål.
Men da FIFA har idømt spanierne et transferforbud i det næste to transfervinduer, må Barcelona altså vente med at finde en ny målmand, mens Ter Stegen må vente på at blive Barcelona-spiller.
Det hævder tyskerens agent.
“Hvis jeg har forstået meldingen fra FIFA rigtigt, bliver Marc-Andrés transfer til sommer ikke til noget,” fortæller Gerd vom Bruch ifølge SportBild.
Selv påstår Borussia Mönchengladbach-målmanden, at han ikke har hørt om transferforbudet, og han forsikrer, at han i hvert fald forlader sin nuværende klub til sommer.
Barcelona har appelleret dommen.