Europa League-vinderne fra Atletico Madrid har skrevet kontrakt med den tidligere tyrkiske storspiller, Emre, som skifter fra Fenerbahce.
31-årige Emre skifter på en fri transfer til Madrid-klubben, hvor han bliver holdkammerat med landsmanden, Arda Turan.
”Han har alt for at blive en succes i Atletico Madrid. Han har vist, at han har personligheden til at kontrollere store hold, og hans erfaring kan hjælpe os i de vigtige kampe, udtaler Turan til Atletico Madrids officielle hjemmeside.
Arda Turan udtaler også til klubbens hjemmeside, at han har lært enormt meget af Emre, og at han ser ham som en bror.
Emre er stadig aktiv på det tyrkiske landshold, og den 31-årige midtbanestyrmand har en flot karriere bag sig med klubber som Inter og Newcastle på CV’et.