Real Madrids tyske midtbaneprofil Sami Khedria bekræfter, at Manchester United viste interesse for ham, men at kongeklubben afviste.
Manchester United ville gerne have styrket midtbanen med endnu en midtbanespiller i dette transfervindue foruden Marouane Fellaini.
Real Madrids tyske midtbanespiller Sami Khedria bekræfter nemlig, at United viste interesse, men at parterne aldrig kom til forhandlingsbordet.
“Real afviste tilbuddet, og det var sådan set det. Vi nåede aldrig at diskutere det. Jeg havde en lang samtale med Carlo Ancelotti for nogle uger siden, og der stod det klart, at jeg skulle blive,” forklarer Khedira ifølge ESPN.
Adspurgt om sin landsmand, Mesut Özils skifte fra Real Madrid til Arsenal, er han naturligvis påvirket af det.
“Personligt har jeg det dårligt med Mesuts transfer. Vi er meget, meget gode venner, og hans afgang er også et sportsligt tab. Mesut er en spiller, der kan gøre forskellen.”