Den tyske træner, Markus Babbel, er blevet fyret af sin nu tidligere klub Hertha Berlin. Den tidligere stjernespiller var angiveligt en del af interne problemer.
Markus Babbel førte Hertha Berlin op i Bundesligaen, og i efteråret har den tyske hovedstadsklub klaret sig udmærket i den bedste række.
Nu er det imidlertid slut for træneren, der bliver fyret efter interne problemer med sportsdirektør, Michael Preetz.
Den tidligere Bayern og Liverpool-spiller er ellers blevet kædet sammen med en trænergerning hos Bayern München. Hovedårsagen til fyringen skulle være en strid om løgne.
Michael Skibbe, der i øjeblikket er træner for et tyrkisk hold, stod til at overtage trænerposten til sommer. Om han allerede nu vil tiltræde vides ikke.