Serie A-klubben har i dag foretaget et noget særpræget trænervalg, idet de har hentet den tidligere cheftræner Pasquale Marino tilbage på posten.
Udinese har i dag genansat den fyrede cheftræner Pasquale Marino, som blev fyret for blot to måneder siden.
Afløseren på det tidspunkt var Gianni De Biasi, men han er altså nu en færdig mand i trænersædet, fordi man ville gøre plads til Marino.
“Udinese Calcio kan hermed bekræfte, at Pasquale Marino og hans stab igen har ansvaret for klubben. Udinese Calcio vil gerne takke Gianni De Biasi for hans hårde arbejde og store professionalisme,” skriver klubben i en pressemeddelelse.
Udinese indtager en 16.-plads i ligaen, efter at holdet i går tabte med hele 3-0 til Genoa.