Valencia valgte lørdag aften, at fyre cheftræner Mauricio Pellegrino efter en række dårlige resultater.
Valencia spillede lørdag aften mod Real Sociedad, og da opgøret blev fløjtet af, stod der 5-2 i Sociedads favør.
Denne kendsgerning var det, der fik Valencias ledelse op af stolene. De valgte at fyre cheftræner Mauricio Pellegrino med øjeblikkelig virkning.
“Vi har besluttet at fyre Pellegrino, efter at have diskuteret situationen,” skriver klubben på sin Twitter-profil.
41-årige Pellegrino blev ansat i maj måned, hvor han afløste Unai Emery. Pellegrino havde ingen cheftræner-erfaring, da han blev ansat, men han havde dog været assistenttræner i Inter og Liverpool for Rafael Benitez.
Klubbens situation i Primera Division viser, at de har tabt to kampe i træk. I skrivende stund indtager de en skuffende 12.-plads med blot 18 point på kontoen efter 14 spillerunder.
Det er endnu uvist, hvem der skal overtage det nu tomme Valencia-trænersæde.