Den spanske storklub, Valencia, har igennem en årrække kæmpet med en stor gæld. Men siden sidste sommer, er det lykkedes at reducere gælden med knapt 1,1 milliarder kroner.
Valencia CF har igennem en række år døjet med utrolig dårlig økonomi, og det var også grunden til, at man under sommerens transfervindue i år så sig nødsaget til at sælge en række af storprofilerne.
Angrebsstjernen David Villa blev solgt til ligarivalerne FC Barcelona, mens den købestærke Premier League-klub Manchester City sikrede sig midtbanekreatøren David Silva.
Salgene har absolut kunnet mærkes i positiv forstand i klubkassen. Valencias gæld sidste sommer lød på 4,1 millarder kroner, mens den nu er reduceret kraftigt med 1,1 milliarder kroner. Dermed er der tre milliarder kroner tilbage i den samlede gæld.