Vestergaard: Jeg har afvist stort Saudi-tilbud

0
Vestergaard: Jeg har afvist stort Saudi-tilbud

Foto: Shutterstock

Den danske forsvarer, Jannik Vestergaard, fortæller til B.T. at han har afvist et stort tilbud fra Saudi-Arabien.

Jannik Vestergaard er på jagt efter en ny klub, på trods af at Leicester Citys nye manager, Enzo Maresca, virker glad for danskeren.

Den danske forsvarsspiller takker dog ikke ja til hvad som helst for at skifte væk fra Leicester.

Vestergaard afslører nemlig over for B.T., at han har afvist et tilbud fra en klub i Saudi-Arabien, hvor han kunne tjene 40 millioner kroner.

“Penge har aldrig været min motivation. Den sportslige udfordring er hele grunden til, at jeg spiller fodbold – og elsker at gøre det,” siger Jannik Vestergaard til B.T.

Han tilføjer, at han ønsker at fortsætte i én af de største, europæiske ligaer.

30-årige Vestergaard kom til Leicester for 130 millioner kroner i sommeren 2021.

Hans kontrakt med klubben gælder til sommeren 2024.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE