Vibe afviser transfer: Derfor vil jeg ikke til Kina

0
Foto: IFK Göteborg

Foto: IFK Göteborg

Tirsdag kom det frem, at Lasse Vibe angiveligt skulle være ekstremt tæt på et skifte til Tianjin Tenda, men det afviser danskeren blankt.

Ifølge tv3sport.dk var et skifte for Lasse Vibe til kinesisk fodbold lige på trapperne, men den historie blev afvist fuldstændig af både træner og direktør i den svenske klub IFK Göteborg. Nu melder Lasse Vibe sig også i koret af folk, der afviser, at den historie skulle have noget på sig.

“Jeg er ikke interesseret i at flytte til et land på grænsen til Nordkorea. Jeg ved ikke, hvor oplysningerne kommer fra. Situationen er lidt sjov. Det spiller ikke nogen rolle, hvad jeg siger. Alligevel kommer de her historier,” siger Lasse Vibe til fotbollskanalen.se.

Den 27-årige landsholdsspiller har været brandvarm i 2014, da han med 23 mål blev topscorer i den svenske Allsvenskan.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE