Victor Valdes vil blive i Premier League

0

Manchester UnitedVictor Valdes ønsker ifølge sin spanske agent at forlade Manchester United til fordel for en anden klub i den bedste engelske række.

Det er ikke blevet til meget spilletid for den spanske målmand i Manchester United. Den tidligere Barcelona-spiller er frosset ud af Louis van Gaals førsteholdstrup, og har således ikke vogtet buret et eneste minut i denne sæson.

Derfor ønsker 33-årige Valdes at forlade Old Trafford, men på trods af den manglende succes i det britiske foretrækker han angiveligt at blive i Premier League.

”Premier League er en meget attraktiv liga, og Valdes er faldet godt til i England, men vi lukker ikke døren for andre muligheder,” udtaler spanierens agent i et interview med Sport og uddyber:

”Der er to måneder til transfervinduet, og på nuværende tidspunkt er der ikke noget konkret, men intentionen er at forlade Manchester United.”

Udover den nordengelske klub har Valdes tidligere repræsenteret barndomsklubben FC Barcelona.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE