Vinicius: Jeg afviste FC Barcelona

0
Vinicius: Jeg afviste FC Barcelona

Foto: Shutterstock

Real Madrids brasilianske stortalent, Vinicius Junior, afslører, at han afviste FC Barcelona, trods en højere løn end den Real tilbød.

I sommer skiftede Vinicius Junior til Real Madrid, men brasilianeren kunne lige såvel have skiftet til deres ærkerivaler, FC Barcelona.

Vinicius afslører, at han var i dialog med begge storklubber.

“Min far og jeg besøgte begge klubber, og vi kunne lide dem begge. FC Barcelona ville betale mig mere i løn, men vi ville have det bedste projekt. Det tilbød Real Madrid,” siger Vinicius til Cadena Ser.

Vinicius fortæller samtidig, at han rådførte sig hos landsmændene i Real Madrid, Casemiro og Marcelo, inden han satte sin signatur på en aftale med Kongeklubben.

18-årige Vinicius har spillet 15 kampe i sæsonen for Real Madrid hidtil, hvor han tilmed har scoret et enkelt mål og leveret to assists.

I øjeblikket sidder han ude med en knæskade, der forventes at holde ham ude i små to måneder endnu.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE