West Bromwich Albion-talentet, Saido Berahino, er en eftertragtet herre på transferbørsen. Herfor sad han helt uden for truppen mod Chelsea søndag.
Saido Berahino lavede i sidste sæson 14 Premier League-mål for West Bromwich Albion og fik sit helt store gennembrud.
Det har gjort den 22-årige englænder til en eftertragtet herre på transferbørsen, hvor hele 15 klubber skulle være ude efter ham. Herfor var han heller ikke i truppen søndag, da Birmingham-klubben tog imod Chelsea.
“Han har ingen skadesmæssige problemer – det er derimod transfervinduet, der giver problemer. Vi skal passe på ham, for der sker mange ting i hans tanker,” siger WBA-manager, Tony Pulis, til London Evening Standard og tilføjer:
“Der er ikke bare én enkelt, men 15 klubber i spil.”
Tony Pulis mener, at transfervinduet bør lukke, før Premier League-sæsonen sparkes op, således spillerne kan koncentere sig om at spille fodbold.