
Foto: Shutterstock
Storklubber som Chelsea og Manchester United jagter angiveligt Declan Rice, men ifølge West Ham-manager David Moyes koster han ca. 1,3 milliarder kroner.
23-årige Declan Rice har længe været en stor profil i Premier League-klubben West Ham, mens han også er blevet fast inventar på det engelske landshold.
Midtbanemandens solide præstationer har tiltrukket sig interesse fra flere af verdens største klubber, hvor blandt andre Manchester United og Chelsea er blevet nævnt.
Men ifølge West Ham-manager David Moyes er Declan Rice slet ikke til salg, og ville koste i hvert fald 150 millioner pund, svarende til ca. 1,3 millarder kroner.
“Det første, jeg vil sige, er, at han ikke er til salg. Men hvis du er interesseret, vil det koste mere (end 100 millioner pund, red.). 100 millioner pund var billigt i sommer, og 150 millioner pund vil i øjeblikket være minimum, men han er ikke til salg,” lyder det fra Moyes ifølge BBC.
Declan Rice har en kontrakt med The Hammers, der løber frem til sommeren 2024.