Wilshere står uden klub: Tror ikke Spurs vil have mig

0
Wilshere står uden klub: Tror ikke Spurs vil have mig

Foto: Shutterstock

Den tidligere Arsenal-midtbanespiller Jack Wilshere står i øjeblikket uden klub, og man mener ikke, at hans gamle rivaler fra Tottenham vil have ham.

West Ham og Jack Wilshere blev enige om at ophæve midtbanemandens kontrakt før tid, så nu er han free agent og kan på en fri transfer skifte til en hvilken som helst klub.

I skrivende stund er det småt med nyt om, hvem der kunne være interesseret i at skrive kontrakt med den tidligere Arsenal-profil.

Selv indrømmer englænderen, at han gerne ville have arbejdet sammen med José Mourinho, men han anerkender også, at portugiserens Tottenham næppe ville være noget godt match.

“Hvis jeg skal være helt ærlig, så elsker jeg José Mourinho. Jeg synes, han er en utrolig manager, men jeg tror ikke, jeg kunne få mig selv til at skifte til Tottenham,” udtaler Wilshere til Super 6 Podcast.

Den tidligere engelske landsholdsspiller konkluderer også, at Tottenham nok heller ikke er synderligt interesseret i at skrive med en spiller, som har lidt af skader i stort set hele sin karriere.

“Hvis vi skal være ærlige, så er de nok heller ikke interesseret i at hente mig,” lyder det fra Jack Wilshere.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE