Manchester City annoncerer nu på klubbens hjemmeside, at den argentinske defensivspiller Pablo Zabaleta har fået forlænget sin kontrakt, så den løber til 2017.
En af de større profiler for Manchester City i løbet af de seneste sæsoner spiller hovedsageligt på klubbens højreback og hedder Pablo Zabaleta.
Nu kan Manchester-klubben glæde fansene med, at den 28-årige spiller nu har forlænget sit ophold på Etihad Stadium, så han er at finde i klubben indtil 2017.
”Jeg har været her i fem år og det føles som mit hjem. At skrive under på en kontraktforlængelse med klubben gør mig meget glad,” udtaler Zabaleta til klubbens hjemmeside og fortsætter:
”Jeg har det rigtig godt her, jeg kan lide The Premiership, og jeg mener at Manchester City er en af de klubber, som får succes i fremtiden. Det er en klub som er meget velorganiseret og når du ser, at alt går godt, vil du være her,” tilføjer han.
28-årige Pablo Zabaleta kom til Manchester City fra spanske Espanyol i 2008 og har siden da nået 175 optrædener for klubben. Han blev kåret til årets City-spiller i sidste sæson.