Zinedine Zidane vil væk fra Real Madrid

0

Zinedine ZidaneZinedine Zidane vil teste sine evner som cheftræner, hvorfor han vil væk fra Real Madrid, hvor han er assistent for Carlo Ancelotti.

Franske Zinedine Zidane er i denne sæson Carlo Ancelottis højre hånd, og Real Madrid-ikonet har fået mod på trænerfaget. Endda så meget, at han nu vil være cheftræner.

Derfor kan den forhenværende franske landsholdsspiller snart være fortid i Kongeklubben, og hvis man skal tro det spanske medie Marca, kan det ske allerede til sommer.

Den tanke bryder hverken Real Madrid eller præsident Florentino Perez sig om, da de gerne ser Zinedine Zidane i klubben i mange år frem, men da de ikke kan tilbyde ham en cheftræner post grunden franskmandens manglende erfaring, så må overtalelsesevnerne i brug.

Der har tidligere i foråret været snak om, at franske Monaco vil hente Zidane ind til sommer som erstatning for Claudio Ranieri, mens Real Madrid har ytret ønske om, at den 41-årige franskmand skal være Carlo Ancelottis efterfølger på Santiago Bernabeu.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE