Zorniger om mulig Rønnow-handel: Respektløst af Palace

0
Zorniger om mulig Rønnow-handel: Respektløst af Palace

Foto: Unisport

Brøndbys cheftræner Alexander Zorniger er alt andet end imponeret over Crystal Palaces forsøg på at købe Frederik Rønnow kort før deadline.

I de sidste timer af transfervinduet i går, forsøgte Crystal Palace at købe Brøndbys førstekeeper Frederik Rønnow.

Men Brøndby var nødt til at afvise buddet, som efter sigende lød på 40 millioner kroner, fordi de ikke kunne nå at hente en erstatning.

Crystal Palace forsøgte også i sommer at købe Ronnøw, men dengang kiksede missionen også, fordi de ligeledes kom med et sent bud.

Brøndbys cheftræner Alexander Zorniger er rystet over Crystal Palaces metoder.

“Frederik var i den samme situation i sommer. Den samme klub ville have den samme spiller på transfervinduets sidste dag,” siger Zorniger ifølge sn.dk og uddyber:

“Jeg ved ikke, hvem der kan forstå, at de (Crystal Palace, red.) gør det, men jeg er ikke i stand til det. Men han (Rønnow, red.) er her stadig, og det er vi meget glade for.”

“Måske synes de, at det er professionelt, men fra mit synspunkt så er det uprofessionelt. Det er respektløst over for en anden klub.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE