Førerholdet i 1. division, FC Vestsjælland, har sikret sig et stærkt kort til forårets oprykningsspil. De har nemlig sikret sig rutinerede Søren Berg.
FC Vestsjælland med Ove Pedersen i spidsen har hentet en offensiv forstærkning i form af den 36-årige Søren Berg, der for nyligt fik ophævet sin kontrakt i AGF.
Højre kanten overvejede et karrierestop, men valgte altså at fortsætte karrieren i Betsafe Ligaen.
Det er et stort skridt i den rigtige retning for Ove Pedersens mandskab, der overvintrer på ligaens førsteplads, men kun med to point ned til Vejle Boldklub Kolding og Herfølge på en delt andenplads. Det er derfor naturligt noget, der gælder Ove Pedersen:
“Vi har jagtet Søren Berg længe. Der er tale om en spiller fra øverste lag, som udover at være en rigtig dygtig spiller også har den erfaring, som vi har brug for i FC Vestsjælland i bestræbelserne på at rykke op inden for de næste par år. Søren Berg er fit for fight, og der er tale om en klassespiller, som vi kan bruge på flere forskellige måder,” udtaler cheftræneren i en pressemeddelelse.
Søren Berg er ikke helt ubekendt med denne situation. Han skiftede således til AGF i vintertransfervinduet for to år siden, hvor AGF, ligesom FCV førte 1. division. Her var Søren Berg med til at rykke klubben op i Superligaen.
Udover AGF har 36-årige Berg kæmpet i Randers-, Viking- og OB-trøjen. Han har desuden fået to landskampe for Danmark.