Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om en fed løn til Toni Kroos.
Rafa Benitez vil træne Eriksen
Kilde: Mirror
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Eks-Liverpool-træneren Rafa Benitez savner Premier League, og det kan da også snart blive til et gensyn mellem spanieren og engelsk fodbold.
Tim Sherwood bliver nemlig efter alt at dømme sparket ud af Tottenham til sommer, og den nuværende Napoli-træner kunne snildt se sig selv som London-klubbens nye mand i front.
Herved bliver Christian Eriksens næste manager måske 53-årige Rafa Benitez.
Porto-stjerne parat til Roma
Kilde: Corriere dello Sport
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Det italienske medie Corriere dello Sport fortæller, at FC Porto-stjernen Jackson Martinez er blevet enig med Roma om en femårig kontrakt.
Den italienske hovedstads-klub, der er nummer 2 i Serie A, skal nu have en aftale med den 27-årige angribers nuværende klub i hus, og det kan snildt blive den svære del af forhandlingerne.
Samtidig skriver avisen, at franske AS Monaco vil have fat i Roma-topscoren Mattia Destro, men ham vil Roma ikke slippe – med mindre franskmændene kommer med et sensationelt bud.
Manchester United tilbyder Kroos vild ugeløn
Kilde: The Guardian
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Manchester United vil have Bayern München-spilleren Toni Kroos til sommer, men hvis han skal lokkes væk fra de forsvarende Champions League-mestre, kræver det, at han bliver tilbudt noget specielt.
Og det har United tænkt på. De vil smide en kontrakt med en ugeløn på 2,4 mio kroner efter den tyske landsholdsspiller.