AaB har i dette transfervindue skilt sig af med en masse spillere. Nu er det så Jens-Kristian Sørensen der har fundet nye græsgange. Han skifter til Viborg F.F.
AaB har i denne sæson ryddet op i truppen. Senest skilte de sig af med Ronnie Schwartz, der skiftede til Randers FC. Nu er det så Jens-Kristian Sørensen, der skifter til Viborg F.F.
Klubben har nemlig offentliggjort på deres hjemmeside, at de får tilgang af den 24-årige dansker, der både kan dække det central forsvar og den central midtbane.
“Jens-Kristian Sørensen er en god alsidig spiller, der dækker den centrale midtbane og det centrale forsvar, der er to positioner, hvor vi ikke har for mange spillere, så det er en god signing,” udtaler Viborgs træner, Ove Christensen, til klubbens hjemmeside.
Jens-Kristian Sørensen nåede at optræde i 53 kampe for nordjyderne, hvor han indtil nu har spillet sin professionelle karriere.