AC Milan vil have Pierre-Emile Højbjerg

0

AC MilanPierre-Emile Højbjerg skal efter alt at dømme sendes afsted på endnu en lejeaftale den kommende sæson. Nu melder AC Milan sig i kampen om danskeren.

AC Milan vil leje danske Pierre-Emile Højbjerg for den kommende sæson. Det skriver det tyske medie Kicker.

Den 20-årige midtbanespiller har langt til spilletid i Bayern München, hvorfor Pep Guardiola ønsker at udleje ham til en mindre klub, for at sikre danskerens udvikling. Bayer Leverkusen har tidligere været nævnt som et varmt bud på en ny destination for Højbjerg, men de ser ud til at få kamp om hans underskrift fra det detroniserede storhold AC Milan.

Kicker mener, at Milans nye træner Sinisa Mihaljovic ønsker at forstærke den centrale midtbane med den danske landsholdsspiller. Derfor skal italienerne have kontaktet Bayern Münchens sportsdirektør, Matthias Sammer, med henblik på en lejeaftale.

Pierre-Emile Højbjerg selv har meldt ud, at han er åben for en ny lejeaftale, men ikke ønsker at skifte klub permanent

I foråret var Højbjerg udlejet til Augsburg i Bundesligaen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE