Chelsea forsøgte til allersidst i vinterens transfervindue at lande Inter-spilleren Jonathan Biabiany. Det fortæller franskmandens agent.
Januar-transfervinduet er lukket, og nu begynder historier om fejlslagne handler at dukke op.
Én af dem stammer fra London, hvor Chelsea prøvede at hente franske Jonathan Biabiany til klubben til allersidst i vinduet – men uden held. Det fortæller Inter-kantspillerens agent.
“Ja, det kan jeg bekræfte. Conte ville have ham og snakkede personligt med Jonathan for at overbevise ham om et skifte til Chelsea,” siger Davide Bega til Calciomercato og tilføjer:
“Chelseas tilbud kom dog sent. De ringede først til os søndag aften, og transfervinduet lukkede to dage senere. Der var ikke tid nok til at lukke handlen.”
Jonathan Biabiany har ikke spillet en eneste kampe for Inter i indeværende Serie A-sæson.