Agenten til Jackson Martinez bekræfter i dag, at han forlader med AC Milan om en aftale. Han håber, at parterne bliver enige i denne uge.
FC Portos topscorer Jackson Martinez er en ombejlet angriber. Han har tidligere været rygtet til flere Premier League-klubber, heriblandt Chelsea og Arsenal, men nu fortæller hans agent, at Martinez skal til Støvlelandet.
Agenten siger nemlig torsdag, at han forhandler med AC Milan.
“Vi er der i øjeblikket (i Milano, red.). Vi er meget tæt på at lukke en aftale med Milan, og der er en rigtig god chance for at det bliver gennemført. Vi håber, at kunne offentliggøre det i morgen eller lørdag. Det ville være en drømmeduo med ham og Zlatan Ibrahimovic,” fortæller agenten Luiz Henrique Pompeo til Calciomercato.com.
AC Milan skulle allerede være enige med FC Porto om at indløse Martinez’ frikøbsklausul på omkring 260 millioner kroner.