AGF får endnu et kæmpe underskud

1

AGF får endnu et kæmpe underskudAGF har de seneste år manglet sportslig succes. Nu er selskabet bag, Aarhus Elite, kommet ud af regnskabsåret 2010/2011 med underskud på 34,8 millioner kroner.

Det danske Superliga-mandskab, AGF, var i sidste sæson en tur nede at vende i 1. division. Nu er man så vendt tilbage til den øverste liga i dansk klubfodbold. Alligevel kører man endnu engang med et millionunderskud.

Nedrykningen er nemlig den væsentligste faktor, der har spillet ind på det rekordstore underskud, der er på omkring hele 34,8 millioner kroner.

“Oprykningen i sig selv gør, at indtjeningspotentialet er væsentligt styrket. Der er stadig store udfordringer for branchen, men alt andet lige stiger indtægterne fra entré, bodsalg, tv og sponsorer markant, når man er en del af Superligaen,” udtaler Aarhus Elites direktør Jan Christensen til AGFs hjemmeside.

AGF har også de forgående år kørt med underskud. Man regner dog med at få et langt bedre økonomisk resultatet næste år, når regnskabsåret for 2011/2012 bliver offentliggjort.

1 kommentar

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE