AGF snupper OB-midterforsvarer

0

AGF snupper OB-midterforsvarerOB’s norske midterforsvarer Alte Roar Håland skifter til AGF øjeblikkeligt. Håland har tegnet en kontrakt, som løber i to år.

AGF har tegnet en kontrakt med den norske midterforsvarer Alte Roar Håland, som får trøje nummer fire.

Efter 113 kampe i OB-spilletrøjen er Håland altså fortid i klubben, og hans nye kontrakt med AGF løber i to år.

“Jeg glæder mig rigtig meget til nye udfordringer. AGF er en fantastisk spændende klub med masser af tradition. Det er en god og stor klub, der ligger i en stor by, hvor fodbold betyder meget. Jeg har spillet flere gange i Aarhus og mærket publikum og atmosfæren på stadion, og det har altid været en fornøjelse. AGF har gang i et spændende projekt, som jeg ser frem til at blive en del af,” fortæller Atle Roar Håland til AGF’s hjemmeside.

AGF’s sportschef Brian Steen Nielsen løfter sløret for, at klubbens cheftræner Peter Sørensen længe har haft nordmanden på sin ønskeliste.

“Med tilgangen af Atle får vi en etableret spiller, der har de spillemæssige kvaliteter og erfaringen til at lede vores forsvar i Superligaen. Han har i mere end tre sæsoner holdt et meget højt niveau i OB, og er en person, der går forrest både på og uden for banen. Han har været øverst på Peter Sørensens ønskeliste, lige siden at det stod klart, at vi skulle finde en erstatning for Dan Thomassen, og han bliver helt sikkert en vigtig brik i vores bestræbelser på at konsolidere os i Superligaen,” siger Brian Steen Nielsen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE