Alaba bekræfter: Forlader Bayern denne sommer

0
Alaba bekræfter: Forlader Bayern denne sommer

Foto: Shutterstock

Bayern München-profilen David Alaba har nu bekræftet på et pressemøde, at han forlader den tyske storklub denne sommer efter omtrent 13 år i trøjen. 

Der har igennem længere tid været spekulationer om den 28-årige Bayern-profil David Alabas fremtid, men nu har østrigeren fortalt om sine planer.

“Jeg har besluttet, at jeg vil prøve noget nyt. Det var ikke en nem beslutning, for jeg har været her i 13 år,” udtaler David Alaba på et pressemøde ifølge BuliNews.

Tidligere i dag indkaldte den alsidige Bayern-mand til pressemøde, og det er altså her, han nu har løftet sløret for sine planer.

Alaba har kontraktudløb med Bayern München efter denne sæson, hvor han kvit og frit vil kunne skifte til en anden klub.

Indtil videre har den østrigske landsholdsprofil spillet hele 415 førsteholdskampe for de tyske mestre, hvor det er blevet til 33 mål og 50 assists.

Alaba er blandt andre blevet kædet sammen med Real Madrid og Liverpool FC, men hvor han fortsætter karrieren er altså endnu uvist.

Medie: To angribere kan forlade Arsenal til sommer
Medie: Så meget skal Bayern betale for englænder

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE